29. februar 2012
Så kom reaktionen. Jeg havde jo forventet en større reaktion end blot nogle ord, hvor han sagde at han ville bombe skolen og byen. Den kom så idag. Efter en ganske almindelig morgen med tv, lidt mad osv. gik han helt amok, da jeg bad ham tage tøj på. HAN VILLE IKKE I SKOLE!!! Stolene blev væltet, der blev smidt med legetøj, fjernbetjeninger, pynt, mælken blev smidt ud af køleskabet, papirerne på skrivebordet blev flået ned osv. Sådan fortsatte det i ca. 15 minutter, hvorefter han rystende gemte sig under sin dyne. Jeg tændte for fjernsynet – det kan berolige ham og satte et ur til 10 minutter. Fortalte ham at det var ok at være utryg ved skolen, for vi skal lige lære den at kende og den skal lige lære os at kende. Efter 10 minutter fik han igen at vide at det var tid til at tage tøj på – denne gang blev han ikke helt så vred (og der var heller ikke mere der kunne smides med….), men der gik endnu ½ time, før jeg fik ham ud i bilen og vi kom afsted (uden tøj på, men med dyne omkring sig). Inde i bilen på skolens parkeringsplads tog han underbukser på, men kunne så igen ikke overskue mere. Jeg aftalte med ham, at jeg gik ind og snakkede med lærerne og fortalte situationen og at han ville komme tilbage næste morgen kl. 9.00.

Nu sidder jeg så her og skriver på bloggen med en glad dreng, der spiller wii i stuen og et hus, der ligner en slagmark……Vi prøver igen i morgen tidlig, med meget mere forberedelse og piktogrammer 🙂

27. februar 2012
Anders har meget svært ved at falde i søvn. Han vandrer hvileløst omkring og længe har han bare fået lov til at ligge og se tv mange timer om natten. Når vi har spurgt ham om hvorfor han ikke kan sove, siger han at han har så mange tanker i hans hovede. Han kan dog ikke svare på hvilke tanker det er – bare at det er en masse tanker, der farer rundt derinde. Vi har prøvet at nusse hans hårbund og massere hans fødder. Det må vi gerne, men det er ikke altid at det hjælper.

Vi har nu afprøvet en kædedyne i 14 dage. Jeg havde før læst om kugledyner og havde længe tænkt på at få en sådan på prøve, men på en af de facebook-grupper jeg er med i mht. autisme læste jeg om kædedynen. Kædedynen kan især bruges til børn der er sensible og fordelen ved en kædedyne er at den ligner en hel almindelig dyne – den er blot tungere. Vi fik dynen hjem og samme aften blev den lagt i hans seng uden at vi fortalte ham at det var en ny dyne (han bryder sig ikke om nyt…). Da han lagde sig, kommenterede han er dynen var tung, men det overhørte vi. For det meste falder han nu i søvn med sin gamle dyne, men så bytter vi dem rundt, når han sover.

Er der så sket forandringer med ham de sidste 14 dage. JA – det er der
* Han sover på ryggen med armene over hovedet som en baby (før lå han sammenkrøbet).
* Han har 2 gange taget sko på, når vi skulle ud af døren (har det sidste ½ år ikke brugt sko)
* Beholder sit tøj på i længere tid (er generelt ikke meget for at have tøj på)
* Er begyndt at spise knækbrød, boller og rugbrød med syltetøj. Desuden ostehaps, små trekantoste og diverse sødede morgenmadsprodukter (direkte fra pakken uden mælk). Drikker youghurt og mælk. For 2 uger siden ville han kun have chokolade!!!
* Den anden dag satte han sig i en sofa, hvor han normalt aldrig sidder (det er nemlig den vi andre plejer at sidde i!!!)
*Antallet af hans raseri-udbrud er blevet mindre – eller de er ikke så voldsomme mere/går hurtigere i sig selv igen.

For folk, der ikke kender til autisme, kan disse forandringer se ud som ingenting, men for os, der har det tæt inde på livet, er det virkelig store fremskridt/forandringer. Det giver os fornyet håb. Det betyder også at vi nu kan sætte flere grænser uden de helt store Melt-downs. Pt. skal fjernsynet være slukket kl. 23 og nu reagerer han ikke ved at vælte hele huset, som han gjorde før i tiden. Det giver os meget mere overskud til at stå fast ved vores holdepunkter og grænser.

Næste punkt er at sende en ansøgning om bevilling af kædedyne til kommunen…og håber på et positivt svar.